Velkommen til Daugbjerg Minilandsby´s hjemmeside

Adresse.: Dybdalsvej 11A, Daugbjerg 8800 Viborg

Tlf.:       9754 8314

Mobil.:   2020 4994

 

Daugbjerg Mini-Landsby er en nøjagtig kopi af Daugbjerg som byen så ud før storbranden i 1791.

Man påbegyndte opførelsen af Mini-Landsbyen i 1994 og i 2007 stod Mini-Landsbyen færdig med 150 bygninger fordelt med 20 gårde, 10 småhuse, skoler, vandmølle, kirke og Det kgl. Kalkbrænderi. Alle bygninger er opført i skala 1:10.

Det er så vidt vi ved den eneste Mini-Landsby i Danmark som er færdigbygget.

Daugbjerg Mini-Landsby er beliggende på en smuk grund lige ned til mølledammen, som blev reetableret i 1990. Allerede her mærker man historiens vingesus. Det var her stuehuset til den gamle vandmølle stod i 1791 og helt frem til 1959.

Foruden Mini-Landsbyen findes der på stedet også en hyggelig Café og historiens vingesus bliver ikke mindre af at disse bygninger også stod her før 1791, det var heste- og kostald til den gamle vandmølle.

Bygningerne er, i dag, smukt renoveret til deres formål.

Entre i Daugbjerg Mini-Landsby.:

Voksne.:                  DKK. 20,00

Børn under 12 år.:  DKK. 10,00

Der findes tillige en lille folder der fortæller en kort historie om de forskellige gårde og huse.

Pris.:  DKK 5,00

Desuden findes der en Støtteforening for Daugbjerg Mini-Landsby.

Foreningens vigtigste formål er at støtte Daugbjerg Mini-Landsby med frivilligt arbejde og økonomisk i den udstrækning det er foreningen muligt samt at lave god reklame for vor attraktive Mini-Landsby.



Kom og besøg os her i Midtjyllands hjerte og få en rigtig god oplevelse i hyggelige omgivelser.